Forårshilsen fra "Lorteudvalget"

 

”Lorteudvalget” kan med tilfredshed konstatere, at flere års indsats med oplysning, skiltemarkeringer, opsætning af stativer til hundeposer samt skraldespande til fyldte poser har hjulpet. Området fremstår i stor udstrækning fri for væsentlige problemer med efterladenskaber.

 

Initiativet med hundeposerne må betragtes som en STOR succes. Forbruget af poser er i løbet af de seneste år steget markant. Det kan også konstateres, de fyldte poser i stor udstrækning havner i skraldespandene. Dette er meget glædeligt.

 

Såfremt der er medlemmer, der observerer, at der i områder bliver større problemer med efterladenskaber vil ”lorteudvalget” gerne høre herom. ”Lorteudvalget” kan eventuelt lave en mere eller mindre markant skiltemarkering af kortere varighed i problemområdet. Send en mail til Grundejerforeningen via vores hjemmeside.

 

Husk - det er tilladt at tage kontakt til hundeluftere i området, såfremt de ”glemmer” noget i farten. Vi vil IKKE have svineriet i vores dejlige område.

 

Tusind tak for indsatsen indtil nu og godt forår til alle.