
Informationer
Her vil informationer af længerevarende interesse for grundejerne blive publiseret. Korte og hurtige informationer/nyheder bliver publiseret på grundejerforeningens Facebook side.
Informationerne fjernes automatisk når de ikke er aktuelle mere, derfor kan siden ind i mellem være tom.
Grundejerforeningens Velkomstfolder kan ses her:
Områdets legepladser
I løbet af 2022 skal vi i gang med en større renovering/nyetablering af vores legepladser. I den forbindelse har bestyrelsen et ønske om, at vi får to legepladser som er rigtig flotte, udviklende og som kan give timevis af leg for områdets børn.
Derfor håber vi på, at der kunne være én eller flere grundejere, som har erfaring med at skrive ansøgninger til fonde, som gerne vil påtage sig opgaven. Det kunne også være at man ingen erfaring har, men synes at det kunne være en spændende opgave at undersøge hvilke fonde der er på markedet og få sendt en kvalificeret ansøgning afsted.
At få to nye og spændende legepladser, ser vi i bestyrelsen, som et stort plus for vores område og vi er sikre på,at det også spiller ind, når kommende husejere kigger på “hus til salg”i vores kvarter.
Hvis du skulle være interesseret i at hjælpe. Bedes du henvende dig til Jess (Mejsevej 36) på 61400114
Rykkergebyrer:
- rykker 0,-
- rykker 100,-
- rykker 200,-
Projekt “Ulvegravene blomstrer vildt”
I foråret 2021 har der i grundejerforeningen været nedsat en mindre initiativgruppe, hvis opgave har været at få sat i gang i projekt “Ulvegravene blomstrer vildt”. Vi har i bestyrelsen bestemt, at vi gerne vil bakke op om Hjørring kommunes plan om at lade vilde blomster vokse frit. Derfor har gruppens opgave været at få gang i biodiversiteten i Ulvegravene.
Helt konkret betyder det, at en anlægsgartner ved legepladsen på Ulvegravene har plantet 18 forskellige blomsterarter, som gerne skulle forskønne og tiltrække både insekter og dyreliv. Ligeledes vil der, efter vejledning fra Hjørring kommunes naturvejleder Laus Gro-Nielsen, på den store legeplads på Mejsevej blive lavet et bed, hvor græsset får lov til at vokse vildt hele sommeren ligeledes for at tiltrække insekter og dyreliv.
Se stort billede
Hjørring kommune har valgt at lade rabatten vokse vildt fra Tvillingebroen ned til Bagterpvej, her er der rigtig mange hjemmehørende blomster i græsset som bare ikke får lov til at blomstre (fx Håret høgeurt og Kongepen). I stedet for at slå mange gange om året vil der i stedet blive slået i juni, september og november. Der med opnår man at det blomstrer hele sommeren, men ser veltrimmet ud fra september til maj.
Se stort billede
I løbet af det næste stykke tid vil initiativgruppen bestræbe sig på at få sat skilte op, som gør opmærksom på at her vokser blomster vildt. I bestyrelsen håber vi på, at de nye tiltag vil være med til at gøre vores dejlige område endnu mere tiltrækkende og smukt og se på både med blomster og dyreliv.
Se stort billede